O du undrer dig via, d meget eg tilbede dig
O du undrer dig via, d meget eg tilbede dig hvor undrer dig ikke ogs yderligere. Du er solen inden fo min nattehimmel, floden, der orienterings lober ved hj?lp a min glod, plu selve luften eg tr?kker vejret. Forend eg modte dig, troede eg ikke ogs, at det var muligt k?rlighe nogen/noget som hels hvor …
